Klubmodul henter siden
Hundens følelser
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.

Hundens følelser

At hunde har følelser, er der vist ingen, der er i tvivl om. Hvilke følelser – og hvordan vi aflæser dem – er en anden sag. Kurset her stiller skarpt på det, der i høj grad styrer det, vi ser på træningspladsen: nemlig hundens følelser.


Følelser hænger tæt sammen med den motivation, der ligger bag den adfærd, hunden udviser. Derfor er det vigtigt, at vi, både når vi træner vores egne hunde og underviser andre, kan vurdere, hvordan hunden har det. Hvordan ser hunden ud, når den er afslappet, glad, nervøs, bange eller bekymret?

Et af de største problemer, vi møder på træningspladsen, er uhensigtsmæssig stress. Vi kan møde hunde, der har en alt for høj forventning til træningen og hunde, der er bekymrede eller usikre på træningen. Vores opgave som instruktører er dels at kunne se forskel, dels at hjælpe kursisterne med at tilpasse træningen, så de støtter hunden bedst muligt.


Vi arbejder i praksis med, hvordan du kan støtte hundens evne til at regulere sig selv og skabe træning, der bidrager til mere robuste og trygge hunde.

Målet er, at du som instruktør bliver bedre til at vurdere, hvad der ligger bag adfærden – og til at justere træningen derefter.

Tilmeldte
0 /50
Tilmeldingsfrist
07.09.2026
Tidspunkt
26.09.2026 kl. 08.30 - 26.09.2026 kl. 16.30
Sted
Dalum Landsbrugskole
Pris
350,00 kr.

Nyheder

Sponsorer