Figurantkursus for DcH figuranter
Søndag d. 1. juni 2025 hos DcH-Vestfyn
Fønsstrandvej 9 d, 5580 Nr Åby
Kurset er et heldagskursus fra kl. 9.00 – 16.00 målrettet lokalforeningsinstruktører.
Der er morgenkaffe fra kl. 8.30 – 9.00
Priser:
8 kursuspladser med hund: kursuspris 500 kr.
8 observatørpladser uden hund: kursuspris 300 kr.
Kursusgebyr indbetales på kontonummer 1551 11074871
Tilmeldingsfrist: 18. maj 2025
Kursusindhold
Kurset handler om indlæring af træningsfiguranter til runderingsøvelsen i DcH programmet.
For at øvelsen bliver god, er man nød til at have nogen dygtige figuranter.
I kurset vil instruktøren fortælle kort om, hvordan hun bygger runderingsøvelsen op uanset om hunden skal være halsgivning eller bringselshund. Her vil instruktøren have fokus på figurantens rolle, og hvad det er, der er vigtigt for at lykkes med at være en god figurant. Vi vil også se på figurantens rolle i forbindelse med problemløsning.
Kurset er tænkt som et kort teoretisk oplæg, hvorefter resten af dagen er praktisk træning af runderingsøvelsen. Da målet med kurset er arbejdet som figurant og det at læse og motivere hunden i øvelsen, skal alle kursusdeltagere arbejde som figurant. Da vi skal bruge nogen hunde at øve os på, vil instruktøren gerne, at man selv medbringer hund, som vi kan bruge. For at få overblik over hundene, vil instruktøren meget gerne have en tilbagemelding om hvilke hunde, man medbringer incl. Hundens erfaring og evt. problemstilling i runderingsøvelsen.
Kursister med hund sender oplysninger om hund til mailen: kreds5@dch-danmark.dk ved tilmelding.
Instruktør Jette Nybo Andersen (egen præsentation):
Jeg er kredsinstruktør i kreds 4 og er fra DcH Esbjerg. Jeg underviser i DcH overbygning på instruktørgrunduddannelsen, men jeg underviser også i kurser for både trænere og hundeførere i alt der koncentrerer sig om DcH programmet. Jeg er konkurrencehundefører og deltager i DcH programmet (E-klassen med flere hunde, nu nystarter i A-klassen med ny hund) og har også trænet Nordisk program både spor og rundering.
Jeg har altid haft labrador, har dog lige nu udvidet med en malinois og jeg har med egne hunde arbejdet både med halsgivning og bringsel. Jeg arbejder med positive træningsmetoder, og trænings setup, der passer til hundens uddannelse, så hunden gerne skal løftes til at klare større udfordringer.
Med venlig hilsen
Kredsbestyrelsen